Børns angst, vrede og stress forsvinder ikke ved, at politikerne sender dem hjem fra skole 

En elev rejser sig i vrede og skubber til nogle borde, så et par stole vælter. Pigen ved siden af bliver bange. Skal den rasende elev kunne udvises, eller bør man hellere undersøge, hvorfor han er vred?

I øjeblikket debatteres det, hvordan børns følelser og adfærd skal forstås og håndteres.

Børne- og undervisningsministeren mener, at børn, der har udadreagerende og grænseoverskridende adfærd i skolen, i højere grad skal kunne udvises og sendes hjem.

Mange børn oplever angst, og et stigende antal børn bliver henvist til psykiatrien for at få hjælp til at regulere deres følelser og adfærd. Dagtilbudsledere fortæller, hvordan forældre enten skælder ud eller opgiver at stille krav til deres børn i håbet om at undgå svære følelser og protester.

Man kan godt få det indtryk, at børn har vanskeligt ved at regulere deres følelser og adfærd. At det skaber problemer i skolerne, hvor manglende impulshæmning kan gøre det vanskeligt at undervise og skabe trygge fællesskaber.

Men hvorfor har børn tilsyneladende så svært ved at regulere deres følelser og adfærd?

I et udviklingspsykologisk perspektiv kan vi forstå det i lyset af, at evnen til at regulere stress og negative følelser bliver udviklet i relationen mellem det lille barn og dets nære omsorgspersoner i barnets første leveår.

Det sker, når den voksne er stabil og lydhør og spejler barnets følelser med ro og empati. Derved lærer barnet efterhånden at genkende sine følelser og regulere dem til ro.

Vi ved også, at evnen til at regulere følelser og adfærd er grundlæggende for, at børn kan udvikle social kompetence, moral, empati og præstere fagligt i skolen.

Børn kan hverken forstå sig selv eller andre, når de ikke kan regulere deres følelser. Intense følelser gør det svært at hæmme impulser og at tage andres perspektiver end sit eget.

Derfor nytter det ikke at skælde ud og true de børn, der har vanskeligt ved at regulere stress og svære følelser. De vil måske tie og trække sig til en start, men ofte råbe igen før eller senere.

Enhver, der har haft ansvar for et lille barn, ved, at det kræver tid at lære barnets signaler at kende og forstå, hvad der giver barnet ro. Det er ikke en opgave, der løses let af skiftende voksne, der skal tilgodese mange børns behov på en gang. Og slet ikke af voksne, der er optaget af mange andre opgaver samtidig.

Det kræver nærvær og kendskab til det enkelte barn at regulere barnets følelser til ro og give barnet gode strategier til at kunne håndtere stress og svære følelser fremover.

I det moderne samfund er der dårlig tid til nærvær. Det gælder ikke kun i daginstitutionerne og skolerne, men også hjemme hos familierne. Forældre og pædagogisk personale er udsat for et tids- og opgavepres, vi ikke har set tidligere.

Mange gange om dagen tjekker forældre digitale platforme for at følge med og være i dialog med arbejdsgiver, kolleger, venner, familie og de skoler og dagtilbud, deres børn går i. Algoritmer og fastholdelsesmekanismer stjæler yderligere tid fra børnene.

Når forældre og dagtilbudspersonale ikke er tilgængelige for barnet, bliver affektregulering en ‘mangelvare’. Børnene kan ikke finde ro i de voksnes øjne og opmuntrende smil. De kan ikke læse i de voksnes blikke, om de er på rette spor.

Vi ved, hvor stor betydning forældres mentale sundhed har for børnenes trivsel. Derfor er det bekymrende, at forældre i dag er så pressede. For eksempel viser en ny undersøgelse, at knap hver femte småbørnsforældre i Danmark er i højrisiko for at udvikle stress og depression.

I mange familier bliver små børn placeret foran en skærm, når forældrene ikke har overskud eller tid til at trøste, opmuntre og berolige. Heller ikke her udvikler de evnen til at forstå deres følelser og regulere deres adfærd i samspil med andre.

Hvis vi ønsker flere børn, der kan regulere deres følelser, skal vi give dem tillid til, at de kan bruge de voksne til at finde ro og tryghed. Men det kræver voksne, der er nærværende, og som kan regulere sig selv, for du kan ikke berolige et barn, hvis du ikke selv er rolig.

Børn har brug for voksne, der har overskud, lyst og tid til at afstemme sig med dem og interessere sig for, hvilke oplevelser, følelser og behov, der ligger bag deres adfærd.

Politikerne bør forstå, at tiden er inde til at prioritere omsorgen både i hjem, dagtilbud og skole og skabe nogle bedre rammer for, at voksne omkring børnene kan bevare roen, overskuddet og lysten til at være sammen med de børn, som politikerne gerne vil have flere af i Danmark.

Det kunne for eksempel være en ide at kigge til Sverige, hvor børnefamilier har ret til at passe børn under sygdom, og sikre småbørnsforældres ret til flekstid og nedsat arbejdstid. Bedsteforældre bør også have mulighed for at hjælpe til. For eksempel kan man give dem omsorgsdage til gavn for deres børnebørn.

Derudover vil det være fornuftigt at prioritere relevant og tilstrækkelig støtte til forældre i barnets første leveår i de familier, hvor forældre-barn samspillet er udfordret.

Forældre skal ikke stå alene om omsorgsopgaven. Vi skal alle overveje, om vi kan give en hjælpende hånd. Og vi skal forsøge at undgå de mange unødige afbrydelser i løbet af en dag, der stiller sig i vejen for, at vi kan være tilgængelige, når børn har brug for vores nærvær. 

Det gælder ikke kun vores børn, at de har behov for omsorg og hjælp til at mestre livets udfordringer, og de krav der stilles.

Det gælder os alle.

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark.

Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.

Du kan til enhver tid framelde dig

"*" indikerer påkrævede felter

Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov.
Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik