Børns Vilkår: Sociale medier presser børn og forældre ud i stort forbrug

Kronik, bragt i Berlingske den 23. september 2024

Af Ida Hilario, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår
og Kathrine Elmose Jørgensen, digital medieekspert hos Børns Vilkår

I dag er hastigheden og udbuddet af trends på de sociale medier en helt anden end for bare 10 år siden. Det rammer ikke kun børnene, men sætter også forældrene i et stort dilemma.

TikTok-videoer med 10-årige børn, der fortæller om deres hudplejerutiner. Reels med influencere i dyre sneakers, der bliver liket af tusindvis af børn.

Designertasker. Kunstige negle. Billeder af den nye iPhone16 og mærketøj, der er umuligt at opdrive i almindelige butikker.

Alt sammen trends, der accelererer på de sociale medier med en fart, som kan gøre selv en 14-årig forpustet.

Som en pige i 8. klasse siger i et nyt vidensnotat fra Børns Vilkår:

”Der er så mange forventninger til én, når man kommer i skole. Man skal for eksempel som pige have make-up på, rigtigt tøj, det skal sidde perfekt.”

Vi ved hos Børns Vilkår, at behovet for at se ud på den rigtige måde og have de rigtige materielle ting er noget, der fylder hos børn og unge.

De vil gerne høre til, de vil gerne føle sig trygge.

På BørneTelefonen får vi henvendelser fra børn, der ønsker hudplejeprodukter, fordi de har set influencere reklamere for det på de sociale medier.

Vi hører fra børn, der kæmper for at passe ind i fællesskabet, og som føler sig forkerte, fordi de ikke kan leve op til de snævre normer, der kan være for, hvordan de skal se ud, og hvordan de skal opføre sig.

Vi hører også forældre, der fortæller om deres bekymring for, at deres børn kommer til at falde udenfor fællesskabet, hvis ikke de får det nyeste modetøj eller den nyeste iPhone.

For eksempel fortæller en mor til to børn i 5. og 7. klasse.

”Som forældre føler vi os virkelig presset af forbrugskulturen, altså det må jeg bare sige,”

Det sætter forældre i et stort dilemma.

Accelererende forbrugskultur

I dag har stort set alle børn i 4. – 7. klasse en profil på min. ét socialt medie, før de fylder 13 år. Samtidig er der en tendens til, at børn debuterer på sociale medier tidligere og tidligere:

Over halvdelen af de børn, som går i 4. klasse (56 pct.), havde deres debut på sociale medier, før de var fyldt 10 år. Det viser en undersøgelse, som Børns Vilkår lavede tidligere i år.

Mange børn forholder sig kritisk og reflekteret til deres liv på sociale medier, men vi kan også se, at de i høj grad er påvirkelige over for platformenes algoritmer og fastholdelsesgreb.

77 pct. af børnene i 7. klasse, der har en profil på et socialt medie, svarer, at de ser indhold fra influencere. De fortæller også, hvordan de får lyst til at afprøve og købe de materielle produkter og idealer.

Og hvorfor er det problematisk?

Det er det af flere grunde.

For det første er børn en særligt udsat gruppe, når det gælder reklameindhold, som bliver pakket ind af influencere og youtubere, som børnene ser op til og har tillid til.

Influencere er for mange børn rollemodeller. Derfor kan det blive opfattet som en form for kvalitetsstempel, når influencere og youtubere reklamerer for bestemte produkter.

For det andet ved vi fra de mange samtaler, vi hvert år har med børn på BørneTelefonen, at børns tilstedeværelse online kan være særligt udfordrende for de børn, der oplever at stå på kanten af fællesskabet, eller som har udfordringer med et negativt kropsbillede og selvværd.

Føler sig presset

Det er en gennemgående fortælling fra børn og unge, at de skal kæmpe for at passe ind i fællesskabet. Normerne er snævre, og der skal ikke meget til for at falde uden for.  

 En dreng fra 7. klasse fortæller blandt andet:

”Man kan ikke selv vælge, hvad man vil have på, fordi man skal have de rigtige mærker, rigtige tøj, rigtige alt muligt, for at passe ind. Og hvis man ikke har det, så er det, man bliver grint af.”

Samtidig fortæller flere unge, at familiens økonomi er en faktor, der har betydning for, om de føler, de passer ind i fællesskabet.

Og her er vi tilbage ved forældrene.

Idealerne og forbrugskulturen på de sociale medier rammer nemlig ikke kun børnene, men sætter også forældrene under pres.

Forældre, som Børns Vilkår har interviewet, er klar over den rolle, de som forældre spiller i deres børns forbrugskultur.

De fortæller også om deres bekymring for, at deres børn falder udenfor de sociale fællesskaber, hvis de ikke får det nyeste, særligt inden for tøj og teknologi.

Bekymringen gør, at nogle forældre køber det, barnet vil have, selvom det går imod deres principper. Men det er ikke uden omkostninger. For som en far til en elev i 5. klasse peger på, er det med til at presse andre forældre og børn:

”Flere forældre hopper med på den – det gør presset større. Jo flere der fx køber lyserøde sko til deres børn, jo mere udenfor vil resten af børnene, der ikke har dem føle sig.”

Forståelig reaktion

Det er helt forståeligt, at man som forælder er villig til at strække sig langt for at undgå, at ens barn skal stå uden for fællesskabet.

Hverken forældre eller børn får dog fred særlig længe.

For om 10 minutter kører der helt sikkert en ny trend og dermed også nye krav til, hvordan man skal se ud og opføre sig, hvis man vil være inde i varmen.

Betyder det, at forældre ikke har noget ansvar?

Selvfølgelig ikke.

Men forældre i dag er er oppe mod nogle store kommercielle interesser, som er svære at kæmpe imod. Vi må derfor ikke være blinde for, at det store ansvar ligger hos techgiganterne og de virksomheder, bureauer og influencere, der kører massiv markedsføring overfor børn.

Det er her, vi finder roden til problemet.

Tidligere kunne forældre stille sig lidt udenfor og sige til deres barn, at det var noget, det kunne ønske sig til sin fødselsdag. Men i dag er hastigheden og udbuddet af trends på sociale medier en helt anden end for bare 10 år siden.

Eksponering for produkterne er så stor og frekvensen så høj, at børnene dårligt kan vente med at få det til i morgen.

De sociale medier har skabt en kultur, der gør, at børn og unge lynhurtigt oplever et kæmpemæssigt ubehag, hvis de ikke er en del af de trends og idealer, som de bliver eksponeret for. Et ubehag der opstår, fordi børn og unge frygter utrygheden ved at stå udenfor fællesskabet.

Kræver politisk handling

Det ændrer dog ikke på, at der er tidspunkter, hvor man som forælder skal turde at stå fast.

For eksempel er der hudplejeprodukter, som er decideret skadelige for børns hud. Her er det vigtigt at holde fast i, at produkter og trends ikke har værdi, bare fordi de promoveres af influencere.

Med mindre, der er tale om, at barnet systematisk bliver ekskluderet fra fællesskabet, kan man roligt sige til sit barn:

”Jeg vil ikke give dig et par sko til 1500. Men jeg kan godt høre, at det er vigtigt for dig. Vil du ikke fortælle mig, hvorfor det er så vigtigt, så jeg kan hjælpe dig?”

Det handler om at kunne hjælpe sit barn med at kunne rumme frygten for at være udenfor fællesskabet. For eksempel ved at tale med sit barn om, at man godt kan være en del af nogle trends og ikke en del af andre, uden at det behøver at betyde, at man ryger udenfor fællesskabet.

Men det er nemmere sagt end gjort at stå op imod de magtfulde techgiganter, influencere og virksomheder.

Skal vi komme de snævre idealer og den accelererende forbrugskultur til livs, kræver det politisk handling. Derfor skubber vi hos Børns Vilkår også på for at få bedre regulering på området og et forbud mod influencerreklamer for betalingsprodukter til børn.

Det er en umulig kamp at kæmpe alene som forælder.

Til gengæld skal man ikke undervurdere betydningen af, at forældre står sammen.

Første skridt er derfor, at vi begynder at tale om det kollektivt, og at vi får øje på de strukturer, der har negativ påvirkning på børns fællesskaber.

Mest af alt for børnenes skyld.