De unge har deres drukkultur fra os voksne, derfor er vi nødt til at træde ind og tage ansvar

»Når jeg bliver inviteret til fester, finder jeg bare på nogle undskyldninger for at lade være med at tage med, fordi jeg ved ikke, hvordan de vil reagere, hvis de finder ud af jeg ikke drikker«. Sådan lyder det fra en pige, der lige er startet i 10. klasse, i et brev til BørneTelefonen.

Og Børns Vilkårs rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT får rigtig mange af den slags henvendelser.

Hvert år er der omkring 900 samtaler om alkohol, og fælles for mange af dem er, at børn og unge er nervøse, frustrerede og kede af det, fordi de ikke har lyst til at drikke – men de føler, de skal, for at få en plads i fællesskabet med jævnaldrende. Det vidner om en ungdomskultur, der er hverken tryg eller rummelig, og hvor alkohol spiller en alt for stor rolle i, om unge kan få en plads i de fællesskaber med jævnaldrende, der er så afgørende for deres trivsel.

Det er fuldstændig naturligt for unge at udfordre grænser, men lige nu har vi en ungdomskultur, hvor der i forhold til alkohol ikke altid er plads til, at grænser er forskellige.

Vi har netop fået dokumenteret i ‘Skolebørnsundersøgelsen 2022’, at udviklingen i danske skolebørns alkoholforbrug går i den forkerte retning. Sammenlignet med deres jævnaldrende i resten af Europa har danske unge tilmed europarekorden i fuldskabsorienteret alkoholbrug. En rekord, de har haft de seneste 25 år.

Vi hører argumenter som ‘alkohol er jo bare en del af den danske kultur’. Men er det virkelig et argument, vi kan leve med, når denne såkaldte danske kultur er dokumenteret skadelig for børn og unges helbred og trivsel?

DEBATTEN OM UNGES ALKOHOLFORBRUG bør også ses i sammenhæng med den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Samtaler på BørneTelefonen og HØRT viser, at flere unge bruger alkohol til at dulme det, der er svært, eller for at få en tiltrængt pause fra det pres og den stress, der fylder i mange unges hverdag. De beskriver selv, at de ser alkohol som en oplagt mulighed for at »tage en pause fra det hele for en aften«. Problemet er bare, at tømmermændene næste morgen ikke har gjort livet lettere – oftest tværtimod.

Unge har rig mulighed for at skaffe alkohol. I Danmark har vi en af de mest lempelige lovgivninger, når det kommer til adgangen til alkohol. Når man er 16 år, kan man købe alkohol i butikker og kiosker. Det skaber et pres og en forventning allerede fra 14-15-års alderen om, at det er her, man skal begynde at drikke. Det gør det svært at være den, der siger fra. Unge oplever nemlig, at man ikke siger fra over for alkoholen – man siger fra over for fællesskabet. Børns Vilkår og Alkohol & Samfund mener, at aldersgrænsen for salg af alkohol skal sættes op til 18 år. Ikke fordi vi dermed tror, at unge først drikker, når de fylder 18. Men vi har før set, at lovgivning om aldersgrænser er en god løftestang til dialog mellem børn og forældre, og hvis vi hæver aldersgrænsen for salg af al alkohol til 18 år, fremmer vi den dialog. I bedste fald udskyder vi debutalderen for, hvornår unge begynder at drikke, hvilket også er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen.

VORES BØRN OG UNGES ALKOHOLKULTUR kommer fra os. Fra de vaner, vi voksne har, og fra de rammer, vi sætter for deres fællesskaber, og den lovgivning, der skaber rammer for salg af alkohol og markedsføring af alkohol.

Det er politikerne, der bestemmer, hvor gamle børn og unge skal være, før de kan gå ind i en butik og købe alkohol – og om butikkerne overholder reglerne. Og det er forældrene, der skal tage dialogen med deres børn og klassens forældregruppe om alkohol og grænser. Det er også dem, der skal vise vejen og omgå alkohol på en måde, der stemmer overens med de grænser og holdninger, de italesætter over for deres barn. Men med en aldersgrænse på 16 år og dårlig håndhævelse af loven bliver det nærmest umuligt for forældrene at sikre, at deres rammer kan føres ud i livet.

Nogle politikere og ungdomspartier tolker forslaget om en 18-års aldersgrænse som manglende tillid til unge. Men det er helt forkert at tolke et forslag om at beskytte unge mod alkoholskader som manglende tillid. Vi har masser af tillid til unge. Men vi har knap så meget tillid til de alkoholprodukter, der bliver produceret, markedsført og solgt, og den skadelige virkning, produkterne har for børn og unges opvækst.

Med den nuværende aldersgrænse på 16 år for salg af alkohol skaber vi en samfundsmæssig forventning og forventning hos den enkelte unge om, at alkohol er en nødvendig del af fællesskaberne i den alder. Men vi kunne også sende et signal til børn og unge om, at de er gode nok, som de er, uden at de behøver at være påvirket af alkohol. Det ansvar skal vi som voksne tage på os.

Derfor giver det heller ikke mening at fastholde, at 16-årige skal kunne købe alkohol. Udover os vil flere sundhedsorganisationer, KL, Danske Regioner og ikke mindst et flertal i befolkningen rykke aldersgrænsen, så vi dermed støtter op om tryggere og sundere ungdomsfællesskaber. Det skal være både acceptabelt og naturligt at sige nej tak til alkohol, og den kulturændring skal løftes af en lovændring, som rykker aldersgrænsen for køb af alkohol.