1 year ago
432
Der hersker endnu en forestilling om, at mænd skal klare alting selv og undlade at vise følelser. Det skaber en stor gruppe af børn og unge, der går alene med deres mistrivsel, fordi de oplever deres køn som en barriere for at række ud efter hjælp.
Af Mirjam Marie Westh, ungefaglig konsulent i Børns Vilkår
Stærk, macho, veltrænet og i stand til at klare det hele selv.
Sådan beskriver 17 unge mænd i alderen 15-24 år den rigtige mand i vores nye analyse ’Unge mænd i mistrivsel – hvorfor søger de ikke hjælp?’. Den opfattelse og adfærd kan gøre det svært at opdage, at mistrivsel også fylder blandt drenge og unge mænd.
Vi har de seneste år set, hvordan piger og unge kvinder er overrepræsenterede i statistikkerne om mistrivsel. Men kigger vi bare lidt frem og ind i voksenlivet, så ved vi, at mænd er i større risiko end kvinder for at blive marginaliserede og ende på bunden af samfundet.
Statistikkerne viser fx, at tre ud af fire personer i stofbehandling er mænd. Tre ud af fire i hjemløshed er mænd. Tre ud af fire selvmord begås af mænd. Mænd lever kortere end kvinder og går sjældnere til lægen.
Når vi taler med unge mænd – i vores analyse, på BørneTelefonen og i ungerådgivningen HØRT – går det igen, at de ikke ser det som en mulighed at søge hjælp.
”Man skal bare holde det inde. At ”mande sig op” synes jeg er et ret godt udtryk. ”Mand dig op”-agtig”, siger Hjalte på 19 år.
Meget tyder på, at det med at mande sig op ikke er noget, der opstår i mændene selv. Det skyldes i høj grad stærke kulturelle barrierer, der begynder allerede, når der bliver sat køn på fosteret i maven, og forældrene vælger tøj og ting i ”pige- eller drengefarver”.
I analysen fortæller nogle af de unge mænd, at de aldrig har set deres fædre græde, og det kopierer de. I 2019 viste vores undersøgelse blandt børnehavebørn, at drengene oplevede at få færre kram og mere skældud af de voksne, end pigerne gjorde.
Selvom det helt sikkert ikke er intentionen, så lader det til, at mange voksne er hårdere i filten over for drengene. De unge mænd i vores analyse beskriver det som en kønsbetinget rummelighed fra de voksne – noget de oplever, at piger og unge kvinder bliver mødt mere med.
”Jeg er en mand, jeg græder ikke. Jeg har slået mange huller i mange døre herhjemme, når jeg er blevet sur. Det er bare nemmere end at sætte sig og græde. Som mand så lærer man: Du er til for at hjælpe og ikke blive hjulpet.”, fortæller Gabriel på 18 år.
Det, at klare tingene selv, bliver en barriere for, at unge mænd åbner op og søger hjælp. Det påvirker også deres syn på og evne til at møde andre unge mænd, der har problemer.
En del af løsningen er et opgør med den stramme kassetænkning i køn. Rammerne skal udvides, så børn og unge frit kan udvikle og udtrykke sig uafhængigt af deres køn. Og det er de voksnes ansvar at sørge for, at det bliver muligt. Børn og unges trivsel og adgang til trygge og rummelige fællesskaber er altid de voksnes ansvar.
Ændringen begynder i alt fra kønsmønstre i hjemmet til pædagogernes omsorg, lærernes fordeling af grupper i klassen, og at fodboldtræneren skaber plads til at vise sårbarhed.
Mænds mistrivsel og begrænsning i at søge hjælp får heldigvis løbende mere opmærksomhed – også politisk. I april sagde ligestillingsminister Marie Bjerre (V) i Jyllands Posten, at hun ville ændre den snævre måde, vi ser det at være mand på.
Det ser vi frem til i Børns Vilkår. Det er nemlig trist, at vi lige nu har en stor gruppe børn og unge, der går alene med mistrivsel, fordi de på grund af deres køn ikke ser det som en mulighed at række ud efter hjælp.
English (US)