Hvad blev der af folkeskolen for de børn, der vokser op i svære livsvilkår?

Kronik, bragt i Jyllands-Posten 21. oktober 2024

Af Karen Haumann, Direktør, Lær for Livet, og Rasmus Kjeldahl, Direktør, Børns Vilkår

Der er for mange børn og unge i svære livsvilkår uden uddannelse. Som samfund har vi en forpligtelse til at gøre mere på tværs af sektorer, for resultater viser, at det er muligt at hjælpe disse børn og unge.

Børns Vilkår var i Jyllands-Posten 25/9 ude med tal, der viser, at 7 af 10 børn, der er anbragt uden for hjemmet, ikke tager 9. klasses afgangsprøve. Det er det dårligste tal i syv år.

Problemet er ikke nyt, men tendensen viser en stigning i antallet af børn, der er anbragt uden for hjemmet, som har sværere ved at afslutte folkeskolens afgangsprøve.

Tal fra Danmarks Statistik viser en tydelig kontrast for de elever i folkeskolen, som hverken har været anbragt eller modtaget støttende indsatser. Her er det 9 af 10 børn, der gennemfører folkeskolens afgangsprøve.

Tallene indikerer, at udsatte børns ret til uddannelse ikke bliver taget seriøst nok. De er et udtryk for, at vi i dag ikke lever op til det, som mere end 300 repræsentanter fra 92 lande og 25 internationale organisationer blev enige om for præcis 30 år siden: Salamancaerklæringen. 

Erklæringen understreger, at alle børn, uanset hvilke livsvilkår de er stillet i sigte, har ret til uddannelse. Det blev grundstenen for det, vi kender som inklusion, og det, som også ses afspejlet i de nationale mål for folkeskolens udvikling. Her fremgår det bl.a., at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Et mål, der virker rimeligt og ligeledes nødvendigt for vores samfund.

I dag, 10 år efter at de nationale mål blev fremsat i forbindelse med folkeskolereformen, er de stadig ikke indfriet. Det er et politisk svigt af både skolen og en stor gruppe af børn og unge, når vi ikke investerer i specialpædagogiske kompetencer og andre ressourcer til en vellykket inklusion. Det koster både det enkelte barn og ikke mindst samfundet på lang sigt.

Tydeligst af alt viser tallene fra både Børns Vilkår og Danmarks Statistik, at vi slet ikke lever op til vores egne nationale mål for folkeskolen om, at den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Vi læner os i Danmark meget gerne op ad Salamancaerklæringen og bryster os af, at vi i vores nation har lige og fri adgang til uddannelse. Virkeligheden og udviklingen viser bare, at vi langtfra har lige muligheder for at gennemføre den.

Den negative udvikling kræver handling. Vi ved, at uddannelse er en afgørende beskyttelsesfaktor mod arbejdsløshed, hjemløshed, kriminalitet og misbrug. Generelt en beskyttelsesfaktor mod yderligere udsathed senere i livet. Derfor har vi også som samfund en forpligtelse – både for den enkelte og for hele vores samfund – til at gøre mere af det, der virker. Vi har et ansvar for at hjælpe flere børn og unge i svære livsvilkår igennem folkeskolen og videre igennem en ungdomsuddannelse.

Lige nu står 43.000 unge uden for job og uddannelse. En stor andel af denne såkaldte potentialegruppe er unge, der er vokset op i anbringelse eller andre svære livsomstændigheder.

Hvis den negative udvikling, som tallene fra Børns Vilkår peger mod, fortsætter, kan gruppen af 43.000 unge uden job og uddannelse vokse sig endnu større. Det betyder, at endnu flere unge ikke får brugt det potentiale, vi ved, de har. De får ikke indfriet de håb og drømme, vi ved, de har. Og de får ikke skabt det bedre liv for dem selv, som vi ved, de kan.

De børn og unge, der vokser op i anbringelse eller andre svære livsvilkår, kan i høj grad blive en del af statistikken om de ”9 af 10 børn”, der består folkeskolens afgangsprøve. De behøver ikke ende i gruppen med de 43.000.

Måske har de blot brug for en ekstra hånd i ryggen. Og som det ser ud lige nu, er den hånd ikke at finde i hverken Salamancaerklæringen eller vores folkeskoles nationale mål. I hvert fald ikke ene og alene.

Vi skal mindske den gruppe af unge, der ikke får udnyttet deres potentiale, og vi er nødt til at gøre det i samarbejde på tværs af sektorer. Det kræver, at skolen understøttes med de ressourcer og specialpædagogiske kompetencer, der er behov for, men det kræver også, at vi samarbejder på tværs af sektorer.

I forhold til anbragte børns skolegang anbefaler vi, at der er større fokus på at mindske skoleløse perioder. Derudover anbefaler vi en udarbejdelse af en skoleplan, der kan sikre, at der er et perspektiv for barnets skolegang, og at barnet og anbringelsesstedet bliver inddraget i processen.

Hvis vi sammen kan bygge den bro, der gør, at endnu flere børn og unge i svære livsvilkår når over på den anden side med både folkeskole og ungdomsuddannelse i hus, kan vi med al sandsynlighed også sikre de unge et mere stabilt og godt liv i fremtiden. Det er nu, at den bro skal bygges, hvis den negative udvikling, der er i gang, hvor færre vælger folkeskolen til, og flere bliver ekskluderet ud af skolen, skal vendes – og her må alle gode kræfter bidrage. Alle lige fra stat til civilsamfund med de ressourcer, der her ligger uden for skolens. Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre.

Lær for Livet er en civilsamfundsorganisation, hvis vision er, at alle børn skal have lige muligheder for at gennemføre en uddannelse. Lær for Livet arbejder for at styrke børn og unge i svære livsvilkår og deres læring og livsduelighed. Det gør organisationen gennem en seksårig læringsindsats, som slår ring om børnene og de unge. Børnene kommer på såkaldte Learning Camps flere gange årligt. Her møder de rollemodeller og et fællesskab, som giver selvtillid og ambitioner. De får også tilknyttet en frivillig mentor. En betydningsfuld voksen, der giver en ekstra hånd i ryggen og puster liv i barnets drømme.

Indsatsen bygger samtidig bro mellem barnets skole og hjem. Kraka Economics har undersøgt effekten af Lær for Livets indsatser på anbragte børns trivsel og skolegang, og indsatsen viser positive resultater.

Undersøgelsen viser, at Lær for Livet med opbakning fra kommuner, fonde og frivillige lykkes med at øge sandsynligheden for at bestå folkeskolens afgangsprøve med 30 pct. Indsatsen løfter anbragte børn og unge med mere end et helt karakterpoint fra 5 til 6,2 i gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, og den øger sandsynligheden for at starte på en ungdomsuddannelse.

Undersøgelsen viser også, at det lykkes Lær for Livet at øge trivslen og selvtilliden markant hos anbragte børn og unge – faktisk i så høj grad, at de kommer på niveau med deres øvrige klassekammerater.

Der er et stort potentiale i de børn, der er anbragt uden for hjemmet, og som i dag ikke gennemfører deres afgangsprøve i folkeskolen. Det kan vi se sort på hvidt. Og der er derfor ligeledes grundlag for, at vi som samfund skal bygge den bro, der gør, at endnu flere børn og unge i svære livsvilkår tager folkeskolens afgangsprøve.

Går vi sammen på tværs af sektorer og fagligheder med det, vi hver især kan bringe ind i et forpligtende partnerskab af viden, risikovillighed, finansiering, netværk osv., bliver vi også bedre i stand til at håndtere samfundets komplekse problemer som for eksempel den alt for store gruppe af unge uden for job og uddannelse.