Mange drenge og unge mænd i mistrivsel søger først hjælp, når de rammer bunden 

Drenge og unge mænd skal være stærke, må ikke græde og skal kunne klare de svære ting helt selv. Sådan lyder det fra 17 unge mænd i alderen 15-24 år i en ny analyse fra Børns Vilkår. Traditionelle kønsstereotyper holder dem i en kasse, og det skal der gøres op med. 

”Der er en stereotyp med, at drenge ikke rigtig skal føle noget, og jeg tror, der er mange, der går rundt med følelser og kæmper med dem selv. Vi har altid lært, at den stærkeste mand vinder. Helt nede fra vuggestuen af, den stærkeste i skoven eller sådan noget, indtil de voksne selvfølgelig kom og hjalp til”. 

Sådan siger Albert på 18 år i den nye analyse fra Børns Vilkår ’Unge mænd i mistrivsel – hvorfor søger de ikke hjælp?’. I analysen er 17 unge mænd i alderen 15-24 år blevet interviewet. De fortæller hver især, hvorfor de ikke har søgt hjælp, selvom de har oplevet en grad af mistrivsel. 

”Det er trist, at vi lige nu har en gruppe børn og unge, der går alene med mistrivsel, fordi de på grund af deres køn ikke ser det som en mulighed at række ud efter hjælp. Når de lærer at lægge låg på sårbare følelser og i stedet reagerer med vrede eller hård fysisk træning, kan mistrivslen misforstås af voksne omkring dem. Og det kan betyde, at de ikke oplever at få samme omsorg som pigerne”, siger Mirjam Marie Westh, ungefaglig konsulent i Børns Vilkår. 

Til trods for, at Børns Vilkår i analysen har talt med 17 vidt forskellige unge mænd, så er der fire centrale ting, der går igen hos dem ift. hvorfor de ikke søger hjælp, når de har det skidt. De fortæller, at de ikke må vise sårbarhed, at mænd skal klare tingene selv, at de ikke ved, hvem de skulle tale med og hvordan, og at drenge og mænds problemer ikke bliver taget alvorligt i samfundet.  

Analysen viser, at typen af mistrivsel, som drengene og de unge mænd oplever, er forskellig. For nogle bunder det i ensomhed, pres eller stress og for andre er det stofmisbrug, kærestesorg eller selvmordstanker og selvskade. Fælles for dem er dog, at de har haft svært ved at række ud efter hjælp. 

”Vi skal have brudt med fortællingen om den stærke, handlekraftige mand, der klarer tingene selv. Der skal være plads til, at drenge og unge mænd kan tale om det, der er svært både med hinanden og de voksne. Rammerne skal udvides, så børn og unge kan udvikle sig frit uafhængigt af køn”, siger Mirjam Marie Westh. 

Børns Vilkår anbefaler blandt andet, at fagpersoner og andre voksne omkring børn og unge skal have viden om reaktionsmønstre, så de kan opspore mistrivslen i tide uanset køn.  

Derudover ser organisationen et behov for, at drenge og unge mænd skal præsenteres for rollemodeller, som afspejler mangfoldighed. Det er noget, som både medier og aktører, der arbejder med børn og unge bør være opmærksomme på, så det mandlige forbillede kan se forskellig ud, hvad angår profession, etnicitet, alder, socioøkonomisk og kulturel position.  

Læs mere i undersøgelsen

Interviewene med de 17 unge mænd vidner om, at der er stærke og etablerede normer for, hvordan man forventes at være som dreng og ung mand.

Læs

Fakta

• I analysen ’Unge mænd i mistrivsel – hvorfor søger de ikke hjælp?’ har Børns Vilkår interviewet 17 drenge og unge mænd i alderen 15-24 år for at afdække, hvad der kan afholde dem fra at række ud efter hjælp.
   
• Drengene og de unge mænd i analysen repræsenterer en blandet gruppe af mænd med hensyn til demografi, etnicitet, seksualitet og socioøkonomisk baggrund. De har desuden forskellige erfaringer med mistrivsel og livskriser og med at opsøge og få hjælp. Drengene og de unge mænd optræder anonymt i analysen, men Børns Vilkår er bekendt med deres fulde identitet.

Vis mere +

Få nyt om Børns Vilkår

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.