1 year ago
269
At færdes på sociale medier som barn eller ung er ikke uden risiko. I en ny undersøgelse svarer mere end halvdelen af børn og unge i 6. og 9. klasse, at de har oplevet noget ubehageligt online – og samtidig mener næsten hvert andet barn, at det selv bærer en del af ansvaret for at være blevet udsat for ubehageligheder på nettet. Det er dybt problematisk og kræver handling, hvis man spørger de fire organisationer bag rapporten.
Over halvdelen af børn og unge i 6. og 9. klasse har haft en ubehagelig oplevelse online, og for hvert fjerde barn er det sket flere gange.
Det viser en ny undersøgelse gennemført under projektet Algoritmer, Data og Demokrati, som er lavet i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik, og som sætter fokus på børn i 6. og 9. klasse og deres egne tanker om et digitalt liv.
”Denne analyse gør en forskel, fordi vi ikke taler om børnene, men med børnene om deres digitale liv. Det er allerede blevet en norm for børn at navigere i et usikkert digitalt miljø, hvor der kan være ubehageligheder undervejs. Og de tager i stor udstrækning deres egne forholdsregler og et stort ansvar for deres egen digitale færden. Spørgsmålet, som analysen stiller os voksne, er, hvordan vi nu finder den rette balance for lovgivning, begrænsninger og forbud, samtidig med at vi også prøver at forstå betydningen af børns digitale liv, sætte os ind i tingene og lære dem værktøjer til at bruge internettet på den gode måde,” siger Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen, som leder Algoritmer, Data og Demokrati-projektet.
Hvem har ansvaret?
Mange organisationer, eksperter og forskere har på det seneste peget på, at politikere skal stramme grebet, og techvirksomhederne skal reguleres meget mere, så det bliver mere trygt og sikkert for børn og unge at færdes online. Men spørger man børnene bag skærmene, så svarer de, at de selv bærer ansvaret, hvis de for eksempel bliver talt grimt til, bliver kontaktet af falske profiler eller får tilsendt ubehageligt indhold, som billeder og videoer af mennesker, der bliver slået ihjel eller som indeholder eksplicit seksuelt indhold. Det fortæller 44 procent af de godt og vel 1.450 børn fra 6. og 9. klasse, der deltager i undersøgelsen.
Hos børnene er det kun fem procent, der synes, at politikerne har et ansvar for at sikre, at børn ikke oplever noget ubehageligt online, og under en tredjedel peger på forældrene som de ansvarlige, mens lidt over en tredjedel af børnene peger på techindustrien.
”Det er et samfundsmæssigt ansvar at skabe rammer og kompetencer, der sikrer børn og unges rettigheder, sikkerhed og trivsel online. Mange børn oplever, at de er alene om ansvaret og forsøger så godt, de kan at sikre sig uden at forvente hjælp fra de voksne – det kan vi ikke være bekendt. Børn, der er ensomme og har lavt selvværd, oplever i særlig høj grad, at tonen online er hård. Det er afgørende, at vi som samfund regulerer de sociale medier og gaming-industrien langt bedre. Ellers efterlader vi en stor del af Danmarks børn og unge ubeskyttede og meget udsatte for techvirksomhedernes kyniske kommercielle interesser,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Børn med få bekymringer
Undersøgelsen viser også, at børnene ikke bekymrer sig om ubehageligheder online – kun fire procent er i høj eller meget høj grad bekymrede for at opleve noget ubehageligt online, mens godt og vel halvdelen slet ikke bekymrer sig.
Alligevel forsøger mange børn at være påpasselige online og minimere risici – både i forhold til dem selv og andre. Fire ud af fem deler kun billeder og videoer med folk, de kender. Mange undgår pinlige situationer, hvor der kan tages billeder af dem online, og seks ud af ti undgår at skrive ting, som de tror kan afføde negative kommentarer online. Hertil lader halvdelen kun personer, som de kender, følge deres profil, og halvdelen deler ikke billeder og videoer, hvor man kan se deres ansigt.
”De her tal viser desværre, at vi på mange måder har med en generation af børn at gøre, som er blevet overladt til sig selv online og som sidder tilbage med en følelse af, at de selv har ansvaret for de ubehageligheder, de oplever. De tager et væld af digitale krumspring for at forsøge at gøre det trygt og sikkert at færdes online, fordi vi ikke har formået at skabe sikre platforme. Det er et svigt. Det kalder på, at vi fra politiske hold gør meget mere for at regulere techindustrien, og at vi gør det meget mere sikkert og trygt for børn og unge at færdes online,” siger Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet.
Piger og børn i mistrivsel har større risiko for at opleve ubehageligheder
At blive udsat for ubehagelige oplevelser er noget, der i stigende grad sker for pigerne, og for børn og unge, der viser tegn på mistrivsel i form af ensomhed, lavt selvværd eller lav livstilfredshed. De oplever langt flere ubehageligheder online end deres jævnaldrende.
Undersøgelsen viser også, at mens 20 procent af pigerne i 9. klasse ikke ville fortælle til deres forældre, hvis de blev udsat for afpresning og trusler online, så er det tilsvarende 40 procent af drengene, der ikke ville række ud til mor eller far.
”Det er dybt problematisk, at så mange børn og unge ikke føler, at de kan komme til voksne, når de oplever krænkelser online. Det er helt afgørende for trygheden at de unge kommer i dialog om deres udfordringer og oplever støtte og forståelse fra forældrene. De store kønsforskelle kalder på refleksion fra os alle. Vi må spørge os selv, hvordan vi får især flere drenge til at søge støtte, når de møder krænkelser online.” siger Anni Marquard, direktør i Center for Digital Pædagogik.
Undersøgelsen viser også, at frygten for at blive mødt af hadefulde kommentarer gør, at rigtigt mange børn og unge ikke skriver og deler ting online. 55 procent af drengene og 68 procent af pigerne svarer, at de undgår at skrive eller lægge ting op på sociale medier, som de tror, kan få andre til at skrive negative kommentarer.
Sociale medier spiller en stor del i børns sociale liv
En anden central pointe, som kommer frem i rapporten er, at for mange børn og unge udgør sociale medier og gaming en stor del af deres sociale. Næsten ni ud af ti af børnene svarer, at de bruger sociale medier til at være i kontakt med deres venner, og tre ud af fire af børnene i 6. og 9. klasse svarer, at de burger internettet og sociale medier til at finde svar på ting, de ikke ved.
‘Det er vigtigt, at vi voksne også fastholder en forståelse for, at de unge netop udlever store dele af ungelivet på og med sociale medier. Det er vigtigt, at voksne anerkender den del samtidigt med, at vi tager større ansvar for at gøre rammerne for fællesskabet mere trygge,’’ siger Anni Marquard, direktør i Center for Digital Pædagogik.
Fakta om rapporten Børns Digitale Liv.
- Viden og kompetencer: Børn og unge betragter sig selv som digitale superbrugere, men mangler opmærksomhed på de dataspor, som de efterlader.
- Digital sikkerhed og tryghed: Størstedelen af børnene har oplevet ubehagelige situationer online, men involverer sjældent deres forældre i disse situationer – selvom de tager digitale forholdsregler for at beskytte sig selv.
- Demokrati og misinformation: Børn og unge har forskellige holdninger til demokratiske udfordringer og oplever både positive og negative konsekvenser af det digitale liv.
- Teknologiers psykiske og sociale påvirkninger: Rapporten kigger også på skyggesiderne ved teknologien herunder fastholdelsesmekanismer og eksklusion fra fællesskaber, hvilket især påvirker sårbare børn.
Få nyt om Børns Vilkår
Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.
English (US)