Seks organisationer i opråb til regeringen: Styrk god ledelse i hele Frivillig-Danmark

Kronik, bragt i Kristeligt Dagblad den 10. september 2024

Af Anna Bjerre, formand for Frivilligrådet, Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår og bestyrelsesmedlem i Civilsamfundets Brancheforening, Charlotte Bach Thomassen  Formand for DGI, Mads Roke Clausen direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud og tidl. formand for Frivilligrådet

Det ser desværre ud til, at regeringen vil indstille støtten til at udvikle og udbrede principper for god ledelse i de titusindvis af frivillige foreninger i Danmark. Men det er et vigtigt arbejde at styrke de frivillige organisationers ledelse, skriver dagens kronikører

Råddent arbejdsmiljø, uklare rollefordelinger mellem ansat leder og frivillig bestyrelse eller selvsupplerende bestyrelser, hvor Rip, Rap og Rup gennem årtier sidder og klapper hinanden på ryggen. Det er langt fra normen i vores fantastiske Frivillig-Danmark. 

Men vi kender historierne, og ikke mindst kender vi de heldigvis mere almindeligt forekommende, men stadig svære, udfordringer: hvor drive og brændende hjerter ikke altid er så ligetil at oversætte til god ledelse, styr på butikken og grundlæggende veldrevne foreninger. Hvor man som engageret frivillig kan komme til kort, når man pludselig også skal finde ud af at være en god arbejdsgiver. Hvor kigger man så hen?

Anbefalingerne for god ledelse i den frivillige sociale sektor er skabt til netop dette.

I 2018 besluttede Folketingets såkaldte satspuljepartier at fremme udviklingen af et sæt anbefalinger for good governance (god ledelse) i den frivillige sociale sektor. Frivilligrådet stod for processen i tæt dialog med branchen og eksterne eksperter, og anbefalingerne lå klar allerede i 2020. Siden har Frivilligrådet, med god opbakning fra branchen, arbejdet med udbredelse af anbefalingerne.

Kort forklaret er anbefalingerne en metode til at systematisere arbejdet med god ledelse. De består af 6 principper og 17 konkrete anbefalinger. Med anbefalingerne i hånden kommer ledelsen og bestyrelsen omkring de vigtigste dele af god drift af en organisation.

Det ser desværre nu ud til, at der ikke fra regeringens side er lagt op til en videreførelse af arbejdet efter 2024, og der er dermed en klar risiko for, at processen dør ud. Det er vores forhåbning og tro, at den nye minister vil det anderledes, og at hun nu, i samråd med gode ordførere, vil gribe om roret og sende et andet signal.

Det er afgørende, at der fortsat er politisk opbakning og vilje til at afsætte ressourcer til at udvikle og sikre hjælp til implementering af anbefalingerne i Danmarks titusindvis af frivillige foreninger. Det kræver en løbende indsats og jævnlige revisioner at sikre et opdateret og relevant sæt af anbefalinger. Anbefalingerne er bygget op efter “følg eller forklar”-princippet og adresserer G’et i de mere og mere kendte ESG-kriterier, som alle virksomheder og organisationer kommer til at forholde sig til i fremtiden. Derfor bør anbefalinger om god ledelse i frivillige foreninger og organisationer også rette opmærksomheden mod miljømæssige og sociale kriterier. Det såkaldte E og S. Dette kræver fortsat udvikling af anbefalingerne, samt at der er kompetencer hos frivillige, medarbejdere og ledere i foreninger og organisationer til at sikre implementeringen.

Anbefalingerne er også tiltænkt en vigtig rolle i kvalitetssikring af de organisationer, som modtager betydelige offentlige midler. Det er i det lys yderst beklageligt, hvis der ikke sikres fortsatte ressourcer til området. Det er vigtigt, at myndigheder på tværs af ministerier og andre samarbejdspartnere i regioner og kommuner, som ønsker meget mere samarbejde med civilsamfundet, anerkender og støtter anbefalingerne om god ledelse som et afsæt for værdifuldt og ligeværdigt samarbejde. Ellers forspildes den langsigtede effekt af de investerede midler.

Selvom anbefalingerne om good governance er født i den frivillige sociale sektor, er behovet herfor lige så stort i foreninger og organisationer inden for kultur, idræt og folkeoplysning.

Inden for både idrætsliv og kulturområdet er der mange lignende problemstillinger og desværre også jævnlige sager om problemer mellem bestyrelse og ansatte, uklar ansvarsfordeling og dårligt arbejdsmiljø for ansatte og frivillige.

Vi vil derfor gerne sammen slå til lyd for, at indsatsen ikke alene videreføres på det frivillige sociale område, men at den udbredes og udvikles på tværs af sociale foreninger, idrætsorganisationer og kulturinstitutioner. Der er brug for løbende at udvikle, formidle og undersøge anvendelsen af anbefalingerne på området samt arbejde for, at foreninger, der modtager såvel offentlige som private midler, følger anbefalingerne for god ledelse.

Det er uforståeligt, hvis ikke kvalitetsudvikling af det store danske civilsamfund bliver prioriteret, givet de afgørende vigtige samfundsopgaver, der her løses. At vi i civilsamfundets frivillige foreninger primært er ulønnede ildsjæle, der samles om ambitiøse formål af stor betydning for udviklingen af det enkelte menneske og vores velfærdssamfund, er selvfølgelig ikke en undskyldning for ikke at være veldrevet.

Tilbagemeldingen fra de frivillige foreninger, der gør brug af anbefalingerne i dag, er entydig: Når først frivillige, medarbejdere og ledere er gået om bord i arbejdet med anbefalingerne, så er de hverken bureaukratiske eller bøvlede. Det skyldes, at de er udviklet med afsæt i sektoren selv og i den virkelighed og de udfordringer, som findes i de frivillige sociale organisationer.

Anbefalinger for god ledelse i den frivillige sociale sektor har opnået bred anerkendelse og anvendelse i sektoren for netop at bidrage til professionaliseringen af organisationerne. De er for eksempel i dag en del af Rådgivnings-Danmarks kvalitetsmodel, et krav til medlemmer af Civilsamfundets Brancheforening og har inspireret DGI i formuleringen og beslutningen om god ledelsesskik i organisationen.

Det er vores håb med dette indlæg at få råbt politikerne op, så dette vigtige arbejde ikke ender i en mølpose, men tværtimod forstærkes og udbredes til idræt og kultur – med den ambition at styrke Danmarks frivillige organisationers ledelse og langsigtede evne til at løse deres opgaver.