Børns Vilkår: Anbringelsessteder kan gøre børn og unge så utrygge, at de stikker af

Når børn og unge stikker af fra deres anbringelsessted, kan det bunde i følelsen af at være utryg, ensom og ligegyldig. De stikker af som sidste udvej, når de oplever, at voksne gang på gang ikke lytter og inddrager dem i, hvor de skal bo. Det fortæller anbragte børn og unge i ny analyse af Børns Vilkår.

Det siger Vera på 17 år i Børns Vilkårs analyse ’Hvorfor stikker børn og unge af fra en anbringelse?’. Analysen er baseret på 11 interviews med børn og unge i alderen 12-29 år, som har prøvet at stikke af fra en anbringelse minimum en gang. Det går igen i fortællingerne, at de stikker af, fordi de ikke trives, hvor de bor, men i stedet føler sig utrygge, ensomme og ligegyldige.

”Alt tyder på, at de her børn slet ikke bliver lyttet til eller inddraget i hverken valg af anbringelsessted eller deres egen trivsel. De voksne lever tydeligvis ikke op til ansvaret om at give børnene den omsorg og tryghed, de skal have. Flere af børnene oplever i stedet at være overladt til sig selv. Det er dybt kritisabelt – særligt når vi ved, hvor mange anbragte børn og unge, der risikerer at ende på bunden af samfundet”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

I 2023 var der 246 samtaler på BørneTelefonen og HØRT i kategorien ´Løbe hjemmefra’. Mange af samtalerne var med børn og unge, anbragt uden for hjemmet. VIVEs undersøgelse ’Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner’ fra 2023 viser desuden, at knap halvdelen anbragt på institution og 16 pct. i plejefamilie, har prøvet at stikke af.

Mangler interesse fra de voksne

Hverdagen på anbringelsesstederne er, for flertallet af børnene og de unge i analysen fra Børns Vilkår, præget af konflikter med både voksne og andre børn og unge. Nogle fortæller om overgreb i anbringelsen, nogle føler sig usynlige, og andre har selvmordstanker og selvskadende adfærd.

Flere af børnene oplever, at hverken sagsbehandlere eller voksne på anbringelses-stedet, lytter eller viser interesse for dem. De fortæller, at de derfor må ”tage sagen i egen hånd” og stikker af som et sidste råb om hjælp.

”De voksne skal altid vide, hvor børnene er, hvordan de har det, og at de ikke er i fare. Når et liv på gaden bliver foretrukket fremfor at blive på børne- og ungehjemmet, har de voksne svigtet. Anbragte børn og unge har allerede en – måske flere gange – oplevet svigt fra deres nærmeste voksne, og det er et dobbeltsvigt, når myndighederne og de voksne på anbringelsesstederne heller ikke formår at passe på dem”, siger Rasmus Kjeldahl.

Ifølge analysen fra Børns Vilkår, stikker børnene og de unge af til et liv på gaden, hvor de sover på stationer, bænke i det fri og på sofaer hos bekendte. Børnene fortæller om en utryg tid med vold, overgreb, alkohol og stoffer. Alligevel stikker de af – ofte flere gange – fordi de ikke oplever at have alternativer.