Ny undersøgelse: Skoleelever har det dårligere med sig selv og er mindre fysisk aktive, når de rammer udskolingen 

Børn og unge på de ældste klassetrin har dårligere livskvalitet end deres yngre skolekammerater – det gælder især for pigerne. I udskolingen er det mere end hver femte pige, der ikke er glad for, hvem hun er. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond, der udkommer i dag.

Børns Vilkår har i en omfattende spørgeskemaanalyse, lavet med støtte fra Ole Kirk’s Fond, undersøgt livskvaliteten blandt elever på 4.-9. klassetrin. På flere parametre giver børnene, og især pigerne, udtryk for, at deres livskvalitet er lavest, når de rammer udskolingen. Undersøgelsen baserer sig på 7.296 besvarelser fra børn og unge om, hvordan de har oplevet deres liv den seneste uge. 

Sådan skriver en 13-årig pige til BørneTelefonens Brevkasse. Og selvom hovedparten af børn og unge ser ud til at trives og have det godt, er pigen her langt fra alene om at føle sig både ked af det og utilfreds med sig selv. 

”Selvom det er meget bekymrende læsning, at så mange er kede af det og utilfredse med sig selv, er det ikke overraskende. Sidste år havde vi mere end 15.000 rådgivningssamtaler på BørneTelefonen og HØRT om psykisk mistrivsel, og mange undersøgelser har tidligere vist, hvor udbredt problemet er. Denne undersøgelse viser ligesom de foregående, at børn og unge føler sig pressede i dag, og det i sådan en grad, at det går ud over deres trivsel. Det skal vi tage meget alvorligt,” siger Mirjam Marie Westh, børne- og ungefaglig konsulent i Børns Vilkår. 

Udskolingselever har mindre tid til sport og venner 

Eleverne er også blevet spurgt til, hvordan de har det fysisk – føler de sig raske, har de energi til dagen, og får de bevæget sig regelmæssigt. 

Undersøgelsen viser, at de børn og unge, der ugentligt er fysisk aktive, oftere er glade for, hvem de er og sjældnere føler sig ensomme. Det gælder dog for både piger og drenge, at deres fysiske trivsel er lavere, når de rammer udskolingen. 

I udskolingsårene er eleverne mindre fysisk aktive og synes oftere selv, at de har dårligt helbred. Igen er det særligt udtalt blandt pigerne, hvor hver femte oplever at have et dårligt eller kun nogenlunde helbred. Det samme gælder for 9 pct. af drengene. 

I udskolingen svarer 13 pct. af pigerne og 8 pct. af drengene, at de ikke har haft tid til at gøre de ting, de gerne ville i deres fritid. Samtidig svarer udskolingselever oftere end elever på mellemtrinnet, at de kun sjældent eller aldrig er sammen med deres venner. 

”Jo ældre børn og unge bliver, des tydeligere mærker de også de mange krav og forventninger, der er til dem. Det gælder bl.a. et øget tempo i uddannelsessystemet og et større fokus på præstation, men også indbyrdes sociale forventninger til fx udseende og digital tilstedeværelse. Det giver dem mindre tid til fritidsaktiviteter og venskaber – noget der skal være plads til i et børne- og ungeliv. Det er hverken retfærdigt eller bæredygtigt, at vi har fået skabt et system, hvor børn og unge risikerer at ende i alvorlig mistrivsel, inden de forlader folkeskolen,” siger Mirjam Marie Westh. 

Hver sjette pige og hver ottende dreng er ikke glad for at gå i skole

Omkring hver sjette pige i udskolingen svarer, at hun kun har været lidt glad eller slet ikke glad i skolen. Det samme gælder hver ottende dreng. 

Elever med lav skoleglæde har over en bred kam dårligere livskvalitet end de af deres klassekammerater, der oplever at trives i skolen. Elever med lav skoleglæde angiver således at trives dårligere, både hvad angår deres fysiske, mentale og sociale trivsel. Fx føler knap hvert tredje barn eller ung med lav skoleglæde sig ensom, mens det gælder for bare 3 pct. af dem, der har høj skoleglæde. 

”Det fortæller os, hvor vigtig en arena skolen kan være i forhold til forebyggelse af mistrivsel. Trygge og positive fællesskaber er en vigtig beskyttelsesfaktor mod mistrivsel – det samme er oplevelsen af at blive set og anerkendt. Men begge dele forudsætter bl.a. lærere, som har tid til eleverne og rammer til at tilrettelægge skoledagen på bedst mulig måde for klassefællesskabet,” siger Mirjam Marie Westh, børne- og ungefaglig konsulent i Børns Vilkår. 

Øvrige resultater fra undersøgelsen:

• I undersøgelsen er der 92 besvarelser fra elever med anden kønsidentitet. Den gruppe placerer sig markant dårligere på alle trivselsparametre sammenlignet med elever, der identificerer sig som enten pige og dreng 
• Børn og unge, der angiver at have en psykiatrisk diagnose, har markant dårligere livskvalitet end deres klassekammerater
• Børn og unge, der oplever, at deres familier har færre penge end andre, har dårligere livskvalitet sammenlignet med børn og unge, der oplever at have enten de samme eller flere økonomiske ressourcer end andre familier